NY ELEV
Ny elev
Overvejer I at jeres barn skal gå på MFI?På disse sider kan I læse mere om indmeldelse og priser.
I er altid velkommen til at kontakte skolen for at høre om mulighederne og evt. få en rundvisning.
Kære forældre til
0. klasse 2024-2025
Indmeldelse
Ansøgning om indmeldelse af en elev på MFI sker ved at udfylde indmeldelsesblanketten og sende den til skolen.
Dernæst bliver forældre og elev inviteret til et besøg og en samtale med skolelederen, hvor vi afklarer gensidige forventninger. Vi behandler en ansøgning så hurtigt som muligt, men svartiden afhænger bl.a. af om der skal indhentes oplysninger fra PPR eller ej.
Når vi vurderer, om vi kan tage imod en ny elev på skolen, er der flere faktorer, som har indflydelse på vores svar: Det handler især om en vurdering af antal elever og elevsammensætning i den klasse, som det drejer sig om.
Vores svar på en ansøgning kan være en af følgende muligheder:
- Vi tilbyder eleven en plads på skolen.
- Vi tilbyder eleven at blive optaget på skolens venteliste.
- Vi vurderer, at vi ikke kan tilbyde eleven en plads på skolen. Når det sker, vil forældrene får en mundtlig begrundelse for dette.
Indskrivning til 0. klasse
Vi modtager løbende indmeldelse til 0. klasse på MFI. Efter modtagelse af indmeldelse inviterer vi til en optagelsessamtale, se øvrig information om indmeldelse.
Ledige pladser
Kontakt kontoret for at hører om der er ledige pladser.Betalingsbetingelser
Skolepengene betales en måned forud, (august mdr. opkræves 1. juli eller først følgende bankdag). Skolepenge opkræves i 11 rater. Betaling skal ske via PBS eller bankoverførsel. Skolen anbefaler tilmelding til PBS.Udeblivelse af betaling
Såfremt skolepenge ikke er betalt d. 15. i måneden, pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,- pr. manglende indbetaling/elev. Hvis skolepengene endnu ikke er betalt den 1. i den efterfølgende måned pålægges yderligere et administrationsgebyr på kr. 100,- pr. manglende indbetaling/elev. Såfremt skolen ikke har modtaget skolepengene den efterfølgende 15. kan man forvente udmeldelse af den berørte elev, medmindre man som forælder har kontaktet skolen og lavet en aftale om, hvornår betalingen finder sted. Gebyrer som følge af ovenstående påføres efterfølgende måneds skolepengeopkrævning.Priser
Indmeldelse på MFI koster kr. 590,-
Herefter forudbetales skolepenge og SFO månedsvis, d. 2. i alle måneder undtagen juli. (Juli er betalingsfri). MFI benytter betalingsservice.
Månedspriser pr. 1. august 2024
Se priserne på nedenstående link.
Nye priser er gældende fra august 2024
Ovenstående priser er gældende frem til 30. juli 2025, hvor priserne opdateres.
Der tages forbehold for trykfejl.
Nedsættelse af skolepenge
Forældre kan søge om tilskud til skole og SFO betalingen hos MFI, hvis familiens økonomiske situation ikke gør det muligt for fuld betaling. Tilskuddet gælder for et skoleår ad gangen og skal dermed søges hvert år.
Henvendelse skal ske til skolens sekretær, som kan udleverer ansøgningsblanket, hvis der ønskes at søge om nedsættelse af skolepenge.
Ekstra udgifter
Eleverne skal bruge en MFI T-shirt til de årlige gymnastikopvisninger. En T-shirt koster kr. 200/250,-
Entréudgifter til gymnastikopvisninger udgør ca. kr. 100,- årligt pr. voksen.
Når eleverne kommer i 4. klasse, har de brug for at medbringe egen computer til undervisningen.
Der skal endvidere også påregnes forældrebetaling til lejrskole på ca. kr. 400,- årligt.
I 8. og 9. klasse er der ekstra udgifter til en studierejse, der kan være ca. 2.000 for 8 kl. (storbystur) og ca. 4000 kr. for 9 kl. (skitur)