Her på MFI har vi meget fokus på læsning og det starter jo allerede i 0-klasse med fokus på bogstaverne og bogstavernes lyde. Det munder ud i, at man i slutningen af 0-klasse begynder at kan læse nogle små sammenhængende tekster. Det er altid vigtigt at læsning tager udgangspunkt i ens nærmeste udviklingszone og det betyder jo, at bøgerne de skal hverken være for lette eller for svære.
I midten af 1. klasse der kommer jeg som læsevejleder ned og laver en lille screening af eleverne enkeltvis, hvor de skal læse nogle få ord for mig og ud fra det, kan man ligesom se om der kan være nogen elever der har behov for et læseløft og det kan vi så tilbyde. I det læseløft har vi så fokus på bogstavernes lyde. Vi bruger taping og på den måde hjælper vi eleverne. Det sker i samarbejde med dansklærerne og forældrene.
I midten af 3. klasse der kommer jeg ned og laver en DVO screening af eleverne og der er der fokus på om nogen elever viser tegn på ordblindhed. Hvis det er tilfældet, så vurderes det i samarbejde med klasselæreren, dansklæreren og forældrene om barnet skal have taget den nationale ordblindtest.
Det er også meget vigtigt og følge elevernes læseudvikling fra 5. klase og opefter og det vil vi have et øget fokus på fremadrettet, sådan det bliver lettere for eleverne og forældrene og følge med i det enkelte barns udvikling. Når et barn er blevet testet ordblind, så har vi også en plan for, hvordan vi kan hjælpe den enkelte. Vi gør det, at vi tager dem ud på nogle små kurser, hvor vi ligesom hjælper dem med at bruge de hjælpemidler de har og samtidigt, så er det også sådan i klasserne, at den enkelte faglærer også ved, hvordan vedkommende kan hjælpe eleven i lige netop deres fag med hensyn til ordblindhed.
Vi synes, at det er meget vigtigt med åbenhed omkring ordblindhed. Vi gør meget ud af i klasserne at fortælle, hvad det vil sige at være ordblind og vi samler de ordblinde elever til nogle små kurser, hvor de ligesom lærer at bruge deres hjælpemidler. Vores faglærer ved også, hvordan de i klasserne kan hjælpe de ordblinde elever lige i forhold til deres fag. Vi samler forældre og børn en gang om året til en ordblind-aften, hvor vi mødes og vi laver workshop. Forældrene kan spare med hinanden, der er foredrag, og så får vi lige lidt lækkert aftensmad også.
Vi ved jo, at i forbindelse med børns læseudvikling, så har det stor betydning, at man dagligt læser derhjemme og det er igennem hele skoleforløbet.
Mariagerfjord Idrætsskole
Præstemarken 2
9500 Hobro
Tlf: 98 58 77 00
Mail: info@mfiskole.dk